Den kinesiske regering har ikke været for venlig over for kryptokurver i de sidste år. Først indledende møntoffer (ICO) blev forbudt i Kina i september 2017. Derefter, efter nedbrydningen af ​​ICO’er, blev også handelsplatforme, der handlede kryptokurver eller leveret faciliteringstjenester, beordret til at blive lukket. Dette gjorde opgaven med køb af bitcoin næsten umuligt for investorer i Kina.

Dette var imidlertid ikke blot et tæppeforbud. Det var en forberedelse til de kommende ting.

For at forstå den kinesiske regerings barske holdning til kryptokurver skal vi se på det store billede af Kinas økonomi og finansielle marked.

Mens centralbanker på verdensplan kæmper med stigningen i bitcoin og deres manglende evne til at kontrollere det, som de gør fiat-valutaer, arbejder Kina på at blive det første land til at implementere sin egen digitale valuta, også kendt som Digital Currency Electronic Payment (DCEP) -projektet.

Ved at forbyde andre enheder i at udstede deres egne kryptokurver gennem ICO-forbuddet og begrænse udvekslingen af ​​bitcoin sikrer People’s Bank of China (PBOC) succesen for sin egen kommende digitale yan. I modsætning til kryptokurver som bitcoin beskytter handel med den digitale yuan heller ikke nogen formodning om pseudonymitet, og dens værdi vil være så stabil som den fysiske valuta udstedt af regeringen.

Kina kører mod et kontantløst samfund

Kina ønsker at blive den første nation, der udsteder en digital valuta i sit skub for at internationalisere yuanen og mindske sin afhængighed af det globale dollarbetalingssystem.

Ifølge Reuters, en artikel offentliggjort i China Finance, et magasin drevet af PBOC, sagde, at rettighederne til at udstede og kontrollere en digital valuta ville blive en “ny slagmark” for konkurrence mellem regeringer.

Som en del af projektet definerer PBOC yuanen som både fysiske pengesedler og digital valuta. Ideen er at etablere et nyt betalingssystemnetværk for at bryde dollarmonopolet.

Til dette formål er digitale yuan-tests allerede i gang. Flere forsøg har fundet sted i fire byer, nemlig Suzhou, Shenzhen, Chengdu og Xionggan og på stedet for de olympiske vinterlege 2022 i Beijing.

Hvordan testes den digitale yuan?

Fra september 2020 er PBOC havde udstedt 10 millioner yuan ($ 1,5 millioner) i digital valuta og distribuerede den til 50.000 mennesker i Shenzhen-området via et lotteri.

Vinderne blev belønnet med digitale “røde pakker” til en værdi af ca. 200 yuan, som de kunne downloade og bruge i 3.000 forskellige butikker. Da næsten 2 millioner mennesker tilmeldte sig konkurrencerne, blev operationen anset for at være vellykket.

I begyndelsen af ​​november, PBOCs guvernør angivet at fire milliarder transaktioner, der tegner sig for $ 299 millioner, var blevet gennemført ved hjælp af den digitale yuan.

DCEP-betalingsnetværket giver udvalgte brugere mulighed for at konvertere mellem kontanter og digitale penge, kontrollere deres kontosaldoer og foretage betalinger og overførsler. Andre eksperimenter inkluderer statsansatte, der modtager transporttilskud i form af digital valuta og McDonald’s i Xiong’an accepterer betaling med digital yuan.

Der har dog stadig ikke været nogen officiel meddelelse om, hvornår betalingsnetværket vil blive gjort tilgængeligt for alle kinesiske borgere.

Vil offentligheden acceptere PBOCs digitale valuta?

Det er svært at forudsige. Afkastet fra testene har været ganske positivt fra offentligheden, hvor folk tilmelder sig i flok til lotteriet.

Imidlertid bliver Kina allerede et stadig mere kontantløst samfund. Selv gademadleverandører og markedsboder i små byer foretrækker at bruge betalingsapps i stedet for kontanter.

Mobile tegnebøger som Alipay og WeChat Pay har allerede store brugerbaser i Kina, og det er usandsynligt, at folk skifter til regeringsappen natten over. Imidlertid, det er blevet rapporteret at i modsætning til disse betalingsprocessorer er der ingen gebyrer involveret med den digitale yuan.

Digital Yuan Vs. Bitcoin

Mens den digitale yuan har opbakning til PBOC, er der flere måder, hvorpå den teknisk ikke kan fuldføres med bitcoin. Hovedsagelig er det ikke decentraliseret (og derfor ikke meget anderledes end papirversionen af ​​yuan) og vil ikke udnytte en offentlig, uforanderlig blockchain-hovedbog, som Blockchain gør.

Der er to hovedårsager til, at PBOC ikke er villig til at køre deres digitale valuta på blockchain: For det første er eksperter i tvivl om, at ethvert netværk kan håndtere den store mængde daglige transaktioner i Kinas befolkning på 1,4 mia. For det andet er decentraliseringen og gennemsigtigheden i blockchain-teknologien to begreber, der strider mod den kinesiske regerings mål om at “finde en balance” mellem anonymitet og behovet for at slå ned på økonomiske forbrydelser, ifølge centralbankens embedsmænd..

Den digitale yuan kunne give PBOC mulighed for at kontrollere bankudlån nærmere og direkte finansiering, hvor det skønnes passende, men en centralbankstyret digital yuan vil aldrig virkelig konkurrere med Bitcoins værdipropositioner.

Den økonomiske indvirkning af den kommende DCEP er stadig uklar, og kun fremtiden vil afgøre, om centraliserede digitale valutaer vil hjælpe eller hindre Kinas økonomi. Hvad der er klart er, at dette er et nyt kapitel i den igangværende kamp mellem de fiat-valutaer, der kontrolleres af centralbanker, og bitcoin’s peer-to-peer, pseudonyme tilbud.